Træt af skrammer på knæ og albuer?

Test af G-form albue- og knæbeskyttere.

Jeg tænker ikke på MTB som en farlig sportsgren, men jeg må indrømme, at mine ben en del gange har været fyldt med blåmærker i forskellige nuancer. Ud over den umiddelbare smerte ved styrtet og ømheden bagefter,- ja så er det jo bare heller ikke super kvindeligt at vise blå og skrammede ben i nederdel og shorts når det igen bliver vejr til den slags.

Som en del af et samarbejde mellem Rolsted Cykler Viborg /Cykeldirect.dk og MTB For Kvinder har jeg fået chancen for at teste albue- og knæbeskyttere fra G-form.

image (1)

Det er en god dag på sporet,- det går fint, jeg er på vej til at vende næsen hjemad. Ingen styrt idag – lige indtil jeg kommer til en af de rødder, som jeg jo egentligt godt ved kan drille, fordi den ligger på skrå og er kørt helt glat. Sjuff så er knæet i jorden og cyklen ligger ned. Jeg smiler, det kunne mærkes – en ganske lille smule – jeg har G-form knæ- og albue beskyttere på, og jeg rejser mig for en gang skyld uden endnu et blåt mærke!

Det er ikke sådan, at det slet ikke kan mærkes, når knæet pakket ind i G-form rammer underlaget, men det har allerede gjort mængden af blå mærker og små skrammer mindre. Særligt ville jeg gerne have haft dem på, da jeg sidste efterår styrtede på en grussti.

20140921_170240

Nogen vil nok synes, at det er overdrevet at bruge til almindelig MTB kørsel – at det er udstyr til down hill folket. På den anden side, er det nok meget et spørgsmål om vane. Det er jo heldigvis også sjældent at jeg styrter så voldsomt,  at min hjelm redder mit hoved, men alligevel ville jeg jo aldrig overveje at køre bare en lille tur uden hjelm.

Knæ- og albuebeskytterene fra G-form er meget fleksible, lette og åndbare, og det føles på mange måder bare som at køre med løse ærmer eller ben.

Der er en silikone-kant øverst, som holder dem på plads på samme måde, som der er på løse ærmer og ben. Når de bliver for svedige og mudrede kan de smides i vaskemaskinen sammen med cykeltøjet.

G-form er lavet af et materiale, der bliver hårdt når det rammer underlaget, for umiddelbart efter igen at blive blødt og fleksibelt.

technology-1_1

 

Der er i øvrigt mange sjove film med crash test af ting pakket ind i G-form se bla. denne her med Pelé.

1 Kommentar

  1. Interessant produkt.
    Kunne godt have brugt sådan nogen da jeg sidste forår styrtede på en nedkørsel 4 dage inden vores bryllupsfest. Jeg endte med at være mit eget “noget blåt”. Heldigvis kunne det gigantiske blå mæske skjules af kjolen ;-)

    Svar

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Pin It on Pinterest

Shares
Share This