Body Geometry Fit

Rolsted Cykler Viborg tilbyder Body Geometri fit i samarbejde med Anders Nissen Bisgaard fra Rold Skov Cykel Shop. Anders Nissen Bisgaard er uddannet BG fitter. Derudover kører han selv MTB og cykelcross på højt niveau.

Ved et Body Geometry Fit bliver cyklen indstillet præcist til dig. Dette gøres for at sikre dig en helt optimal position på cyklen. Hvis du har problemer med ømme knæ, ankler eller ryg når du cykler eller efter træning, er det en super god idé med et Body Geometry Fit (BG Fit), som kan være med til at afhjælpe ømheden og forhindre, at du udvikler langvarige skader. Når cyklen er optimalt indstillet og tilpasset, vil det også give øget kontrol og dermed mulighed for øget fart.

IMG_5476

Hvordan laves et body geometry fit?

Lad mig med det samme fastslå: Intet er overladt til tilfældigheder – du bliver målt på alle leder og kanter. Jeg kan for eksempel oplyse, at mit venstre lårben er et par milimeter længere end det højre. Bortset fra det, viste det sig, at jeg er nogenlunde “lige”. Det kan måske virke lidt voldsomt at gå så detaljeret til værks. Men hvis du går rundt med lidt skævheder du ikke var klar over eller hvis din cykel står forkert til dig, kan det udvikle sig til skader som kan være svære at komme af med eller dukker op igen og igen.

IMG_5471

Et anden – og nok så relevant emne, som mange nok har oplevet: man kan få umanerligt ondt bagi efter en lang tur i sadlen. Det handler meget om tilvænning, men det kan altså også skyldes, at din saddel og din mås aldrig bliver gode venner. Jeg fik målt mine sidde-knogler og var så heldig at have et godt match med min saddel. Skulle du finde denne form for opmåling lidt for personlig kan jeg berolige dig – det er på ingen måde intimiderende at få lavet BG Fit, heller ikke saddel-testen.

Efter at blive mål på kryds og tværs foregår resten af testen på din cykel, som monteres på en hometrainer. Med samme omhyggelighed gennemgås nu din måde at sidde på cyklen og alle indstillinger fintunes. Det drejer sig f.eks. om saddelhøjde, justering af frempinden, knæets vinkel på pedalerne, placering af klampen på din sko og en masse andre ting.

IMG_5468

Under mit BG fit blev frempinden skiftet ud med en fuldt justerbar frempind, som gjorde at Anders Nissen Bisgaard kunne se, at jeg ville sidde bedre med en let negativ vinkling af frempinden og styret lidt lavere. Desuden blev min saddel justeret fra neutral til at skråne 1-2 grader nedad.

Jeg har nu kørt med justeringerne nogle uger. Selvom det ikke var de store ændringer jeg havde brug for, føler jeg faktisk, at jeg sidder endnu bedre på cyklen end før. Mine skuldre er mere afslappede, hvilket gør, at jeg bedre kan have løse, fleksible albuer når jeg kører nedad og mine håndled er mere strakte end før, hvilket kan modvirke nerveirritation som kan give føleforstyrrelser i hænderne.

Jeg følte mig i gode og kompetente hænder og kan klart anbefale et BG fit både til justering af din nuværende cykel eller inden køb af en ny.

Anderes Nissen Bisgaard fortæller i øvrigt, at din nuværende cykel altid kan justeres (evt. med køb af ny frempind eller andre småting), så du skal ikke være bange for, at konklusionen bliver, at du er nødt til at købe en helt ny cykel.

Efter endt BG Fit har jeg fået  alle mål og oplysninger i en fin rapport, som jeg helt sikker vil tage frem næste gang jeg skal ud at kigge på ny cykel.

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Pin It on Pinterest

Shares
Share This